torsdag den 26. april 2012

Fingerringe

Lige i tiden arbejder jeg på nye smykker til min lille butik. Ringene her har jeg lavet til mig selv, men inden længe kommer der noget lignende på 'hylderne'.


mandag den 23. april 2012

Reol til kreasager

Her i huset ligger masser af dimser, garn og stof  rundt omkring. Det er ikke altid så nemt at finde steder at gemme det af vejen, når man nu også gerne vil have tingene indenfor rækkevidde hele tiden. Det gør ikke mig så meget, at der ligger lidt hist og pist, men det giver visse andre her i huset grå hår, og så må man(den) jo tænke kreativt og finde en løsning på det.

Her er resultatet så. Min julegave (som blev færdig i sidste weekend). Jeg er helt vildt glad for den! Og heldigvis for mig, så er der blevet ledige pladser i reolen i stuen - til nye æsker.

Inspiration til reolen er herfra.





lørdag den 21. april 2012

A work in progress...

Lige nu arbejder jeg på en quiltet vest. Idéen til vesten stammer herfra - nu må jeg se, om jeg kan få et lige så fint resultat som de bloggere, der har været på sykursus hos Line. Hvis ikke, må jeg en tur til København.


torsdag den 19. april 2012

Armbånd af tekstilperler

Jeg har brygget alt for længe på perlerne til dette armbånd, men nu er det endelig blevet færdigt. Egentlig er perlerne ret hyggelige at nørkle med. Man kan sagtens følge med i en film samtidig.

Perlerne er købt her

Klik her for at se flere tekstilperler og her for at se, hvilke redskaber du skal bruge, hvis du gerne vil lave et armbånd til dig selv.

Perlerne bliver rigtig fine.



mandag den 16. april 2012

Keramikkursus

I weekenden har jeg brugt nogle timer på et rigtig fint keramikkursus. Jeg har ikke lavet noget i ler siden 5. klasse og havde ingen rigtig fornemmelse af, hvad jeg kunne forvente.

I lang tid har jeg dog haft et ønske om at lave nogle af mine smykker i keramik i stedet for poly-ler. Jeg prøvede mig også lidt frem med forskellige strukturer på en stor vase - TOTALT overkill, hvis jeg selv skal sige det, men måske bliver den fin alligevel. Who knows? Det var rigtig spændende i hvert fald :o)




fredag den 13. april 2012

DIY - hæklede øjne til Barbamama og Barbagul

Jeg har for laaaang tid siden lovet en læser her på bloggen, at jeg ville hjælpe hende med en opskrift på de hæklede øjne til Barbamama (undskyld ventetiden Mathilde). Siden hen har jeg fået en forespørgsel på øjnene til Barbagul, og nu har jeg så langt om længe fundet hæklenål, papir og kuglepen frem og fået opskriften skrevet ned.

Materialer:
Hæklenål: 2,5
Bomuldsgarn nr. 8 - hvid og lyserød (eller rosa)
Broderigarn (sort)

Forkortelser:
fm = fastmaske
lm = luftmaske
km = kædemaske
m = maske

Øje - Barbamama (hvid):

1. omgang: Lav en magisk cirkel (magic circle). Hækl 6 fm i cirklen. Afslut omgangen med 1 km i første fm (6 m)
2. omgang: 1 lm, *2 fm i hver maske*. Gentag fra * til * omgangen rundt. 1 km i omgangens første maske (12 m).
3. omgang: 1 lm, *1 fm, 2 fm i næste maske*. Gentag fra * til * omgangen ud. Afslut med 1 km (18 m).

Hæft enderne.

Øjenlåg - Barbamama (lyserød):

1. omgang: Lav en magisk ring. Hækl 3 fm i cirklen og stram godt til, 1 lm. Vend. (3 m)
2. omgang: 2 fm i hver maske omgangen ud, 1 lm. Vend. (6 m)
3. omgang: 1 fm, 2 fm i næste maske. Gentag omgangen ud (9 m)

Hæft enderne og træk øjenlåget lidt i facon.

Sy øjenlåget fast på øjet. Brodér pupillen med en fransk knude og øjenvipperne med bagsting. Sy derefter øjet fast på Barbamamas hoved. Brug gerne en krum nål, da det kan være en udfordring at få nålen igennem de tykke lag.

Opskriften på Barbamama finder du her


Øje - Barbagul (hvid):

1. omgang: Lav en magisk cirkel (magic circle). Hækl 6 fm i cirklen. Afslut omgangen med 1 km i første fm (6 m).
2. omgang: 3 fm i første maske, 2 fm, 3 fm i næste maske, 1 fm, 1 km. Hæft enderne.

Pupillen broderes på. Øjet syes fast - igen er det en god idé at bruge en krum nål.

Opskriften på Barbagul finder du her

Giv lyd, hvis du oplever problemer med opskriften og ellers god fornøjelse :o)



onsdag den 11. april 2012

Flere tekstilperler

Min uro i kroppen er så småt ved at fortage sig, og jeg håber at energien er på vej tilbage. I aften har jeg fået lavet lidt flere tekstilperler, og mens limen tørrer, spiller jeg Rumble (som om jeg har brug for endnu en tidsrøver).

Masser af krea-projekter venter. Tror måske jeg skal skrive alt det ned, jeg gerne vil ha' lavet. Overblik er vist, hvad jeg mangler lige nu.

mandag den 9. april 2012

...

Jeg får sådan en mærkelig uro i kroppen, når jeg ikke har fingrene i mine kreative projekter i lidt for mange dage. Sådan en følelse har jeg i kroppen lige nu, for jeg har absolut intet nået her i påsken. Tiden er gået med praktiske gøremål og afslapning og hygge med familien i sommerhuset. Lige nu glæder jeg mig nu altså til at få taget hul på min altid LANGE to-do-liste.

På med vanten...

søndag den 1. april 2012

Dukketøj




Bluse og bloomers syet efter mønstre fra Tusindfryds dukkebog.

Og så går jeg og håber på, at det bliver muligt at købe mønstre til dukketøjet her på et tidspunkt.